Favelas
De informelle områder i Rio de Janeiro, Brasilien


 
 

Arkitekten som kortlægger af konflikter.
Om byen som skal inkluderes på kortet.

De informelle områder er en sum af steder og passager i en kontekst af fragmentariske og modsætningsfyldte offentlige rum skabt af regeringen. Forskellige sfærer i favalaens offentlige rum skabt af regeringen overlappes uden planlægning og er ude af stand til at skabe et et re-subjektivt rum.

Kortlægningen af hvert informelle område består i tolkningen af stedets tegn og betydningen af disse i forhold til stedets konflikter og risici. Registreringen af favalaen sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af den formelle by.

Kortlægnigen af en realisme i bevægelse som favalaen, kræver identifikationen af de strategiske faktorer som muliggør en udvikling og et samspil med den formelle/planlagte by.

Kortlægningen af favalaen udmøntes i diagrammer, ideogrammer og dynamiske simulationer som viser forbindelsen mellem aktiviteter og kræfter, der gennemstrømmer det pågældende informelle område. Disse kortlægninger er værktøjer til at definere stedets potentiale. Kortlægningen er som en registrering af de eksisterende konflikter, hvor det er muligt at skabe en forandring.

Kortlægningen er en statisk simulering af dynamiske processer, som indbefatter syntesen af en subjektiv og objektiv læsning af området.

De informelle områder opfattes idag af staten og byen som et problem.

Spørgsmålet er hvordan arkitekten kan intervenere i den informelle by; i denne entropiske proces?

Idag er kommunikation og samarbejde med indbyggerne i de informelle områder ekstremt risikofyldt.

I planlægningen af de informelle områder er det nødvendigt at finde alternative måder at aflæse og forstå disse områder samt lytte til indbyggernes efterspørgsel.

Arkitektens opgave er at forstå hvilke elementer, der kan medvirke til at forbinde den informelle by og den formelle by. Målet er at delagtiggøre favalaen i den formelle bys goder.

Regeringen presses af lobbyer som definerer grundlæggende spørgsmål, såvel i den informelle som formelle by; eksempelvis brugen af landområder, busruter og prisen på busbilleter.

Denne ekskluderende model, som marginaliserer beslutninger, skal ændres for at kunne skabe forbindelser mellem den informelle by og den formelle by.

Jorge Mario Jáuregui
Oversættelse : Loretta Anna Suby